Anna Olivia Kristiansen

Anderledes keramiske produkter, der kan friske middagsbordet op med fakta omkring den mad der bliver serveret. Historien om grisen’ vej til middagsbordet (og tallerknen) eller slagtekyllingers pladsforhold bliver formidlet gennem stilfulde illustrationer. Porcelænet kan dermed lægge op til debat og eftertanke, eller man kan vælge at nyde det for dets rent dekorative egenskaber. Det er lige netop sammenstillingen af det oplysende og den grafiske æstetik der gør at produkterne er informative uden at være belærende eller anmassende.

Grisetallerknerne er brugsgenstande, derfor skal illustrationerne fungere dekorativt og du skal have lyst til at spise af dem, samtidig med de formidler fakta. Historien fortælles i form af illustrationer og tekst, der enkelt og nøgternt bevidner svinets produktionsform. Teksten på bagsiden stammer fra Danishmeat. Hermed er det branchen selv, der får lov til at sætte ord på illustrationerne. Du spiser så at sige dine koteletter på historien om svinets vej til forbrugeren. Diameter: 27 cm.

webdesign